Danmark vil kastrere amerikaner

Transkønnede Joshua Bryan føler sig voldsomt diskrimineret af myndighederne i Danmark

- Jeg er virkelig, virkelig vred, lyder det harmdirrende fra amerikanske Joshua Bryan, der bor i Danmark på femte år. Jeg troede, at danskerne var langt fremme i forhold til USA med hensyn til mange ting - inklusiv transkønnedes rettigheder.

- Men det viser sig, at jeg skal skille mig af med livmoder og æggestokke samt erklære mig psykisk syg for at blive anerkendt her i landet, lyder det fra den 33-årige webudvikler.

Født som pige
Joshua Bryan er født i Hawaii som Andrea Bryan og har, siden han var fem år gammel, følt sig som en dreng - ‘bare uden de rette værktøjer’.

- Hele mit liv har jeg følt mig forkert, fordi jeg jeg har været fanget i en krop, jeg ikke følte mig hjemme i. Nu vil jeg bare gerne leve et normalt og roligt liv sammen med min familie, lyder det.

I 2007 møder Joshua Bryan danske Mette Berth og flytter til Danmark, hvor de i dag bor sammen med deres fire sammenbragte børn. De bliver gift på rådhuset, så Bryan kan få opholdstilladelse.

Men. Da Joshua Bryan kommer til Danmark, har han endnu ikke fået den kønsskifteoperation, som skal give ham et dansk cpr: nummer med ulige endetal. Det får han i 2010 i USA efter at have sparet op til operationen i årevis. I samme ombærring ændrer han sit pas og og dåbsattest, så i hjemlandet eksisterer han kun som Joshua Bryan. Og så burde lykken være gjort.

- Men det er den ikke. Tværtimod. Da jeg forsøger at få ændret min kønsstatus her i Danmark viser det sig, at Sundhedsstyrelsen ikke vil godkende mit kønsskifte, fordi det ikke lever op til de danske regler på området, siger Joshua Bryan til ekstrabladet.dk.

Nægter kastration
Reglerne er nemlig, at transkønnede herhjemme skal droppe deres reproduktive organer for at få lov til at skifte køn, ændre cpr-nummer og navn. Før Sundhedsstyrelsen giver ‘tilladelse’ til en kastration, skal Rigshospitalets Sexologiske Klinik anerkende, at man er transkønnet, hvilket kan tage flere år og adskellige timers observation på Rigshospitalets Sexologisk Klinik. Da transseksualitet endnu står på listen over psykiske sygdomme i Danmark, får man også en ubehagelig diganose oven i hatten.

- Det er ikke fordi, jeg ikke vil have en kastration en dag, men det er et privat anliggende. Det angår ikke staten. Jeg vil ikke diagnosticeres som psykisk syg. Jeg opfatter mig selv som et meget normalt menneske med sunde og fornuftige værdier. Jeg finder det dybt forkasteligt og diskriminerende at blive behandlet sådan. Desuden går jeg rundt i Danmark med en identitet, der ikke findes, siger han.

Behandlet som freak
Udover, at Joshua Bryan synes, det er forfærdeligt, at hans børn skal mærke, at myndighederne i Danmark behandler deres far som en freak, så giver det manglende danske cpr-nummer store økonomiske problemer.

Som amerikansk statsborger skal han indberette sin indkomst i USA, hvis han ikke betaler skat i det land, han er flyttet til, skal han sende 17 procent af sin indkomst til USA for at være dækket af det amerikanske velfærdssystem. Herhjemme betaler han skat som alle andre danskere, men skatten bliver indberettet på hans kvindelige cpr-nummer. Fordi han ikke kan få ændret sine data, kan han ikke få dokumentation for, at han betaler skat til den danske stat. Derfor står han overfor at skulle dobbeltbeskattes af sin indkomst.

- Jeg synes danskerne er et super dejligt folkefærd, og jeg elsker at være her. Det er bare reglerne i Danmark, der er helt forældede. Hvis jeg havde mulighed for det, var jeg hoppet på det første fly hjem til USA, hvor jeg har lov til at være mig. Men nu har vi skabt os en familie her. Desuden kan min kone ikke rejse, da hun deler forældremyndigheden over hendes barn med sin eksmand.

Politikerne vil se på sagen
Menneskeretsorganisationer har kritiseret den danske lov for at være diskriminerende. På Christiansborg er man villig til at se på om loven skal ændres. Fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr har sat gang i et udredningsarbejde om de nuværende regler. Tidligst i løbet af efteråret begynder de politiske fohandlinger.

- Jeg synes, det er helt vildt, at jeg skal vente så længe. Jeg beder jo ikke om noget, der koster staten penge. Men bare et cpr-nummer, lyder det fra Joshua Bryan.

Danmark kræver amerikaner kastreret

Kønsskifte. Amerikanske Joshua Bryan er mand ifølge sit amerikanske
pas og sin dåbsattest. Men hans kønsskifte fra kvinde til mand rækker
ikke herhjemme, før livmoder og æggestokke er bortopereret.

Af Mette Dahlgaard

Allerhelst ville amerikanskfødte Joshua Bryan flytte sin familie ud på
landet. Til et sted med fred og ro og hvor familien bestående af ham
selv, danskfødte Mette Berth og parrets fire sammenbragte børn kan få
lov til at starte på en frisk. For der er faktisk ikke noget, der
ligger den sky 33-årige webudvikler fjernere end at stå frem i
medierne og fortælle sin historie. Men han føler, at han bliver
tvunget til at gøre det. At bruge sin stemme til at fortælle, at han
bliver mødt med krav, der i hans begrebsverden er urimelige og ikke
hører hjemme i Danmark.
For at forstå, hvorfor Joshua Bryan er fanget i et juridisk limbo, og
i dag er en person, der ifølge dansk lovgivning ikke eksisterer, skal
man holde tungen lige i munden.

Forelsket i danske Mette
Historien begynder for så vidt lige så klassisk, som den er for andre
transkønnede rundt om i verden. Igennem hele sit liv har Joshua Bryan
følt, at han er en mand, selv om han er født i en kvindekrop. I 2007
forelsker amerikaneren sig i danske Mette Berth, der er økonomichef i
en offentlig dansk styrelse, og hals over hoved rejser han fra USA for
at være sammen med hende, og de to bliver registrerede partnere, så
Joshua Bryan kan få opholdstilladelse. Men han begår en »fejl«. For
han er stadig kvinde, første gang han kommer til Danmark, og derfor
får han udleveret et kvindeligt CPR-nummer, da han og Mette lader sig
smede på Københavns Rådhus. Først i 2010 tager han til San Francisco
for at få lavet en kønsskifteoperation, der består af en
hormonbehandling og en brystreducerende operation. Derefter ændrer han
sit amerikanske pas og dåbsattest, så han nu i de amerikanske systemer
er en mand. Hjemvendt til Danmark anser han det for en formalitet at
ændre sin status. Han tager fejl.
»Sundhedsstyrelsen vil ikke godkende mit kønsskifte, fordi det ikke
lever op til den danske lovgivning på området. For at få det danske
stempel skal jeg igennem møllen på Rigshospitalets Sexologisk klinik,
have en diagnose som psykisk syg og skille mig af med min livmoder og
æggestokke. Jeg kan også rejse til USA og få lavet det indgreb, men
danske gynækologer skal »godkende« arbejdet. Ud over at det er dybt
grænseoverskridende at kræve en borger kastreret, så skal jeg under
ingen omstændigheder have min mandighed verificeret af en gynækolog.
Der sætter jeg grænsen. Det er simpelthen for ydmygende,« siger Joshua
Bryan og fortsætter:
»Danmark er det eneste land i hele verden, der ikke anerkender mig som
den, jeg er nu.«

Desværre, systemet rummer ikke dig
Modsat Sverige, England og USA skal transkønnede herhjemme kvitte
deres reproduktive organer for at få lov til at skifte køn, ændre
CPR-nummer og navn, og først når Sundhedsstyrelsen accepterer, kan et
operationelt kønsskifte udløse et juridisk kønsskifte.
Menneskerettighedsorganisationer kritiserer den danske lov for at være
diskriminerende, og på Christiansborg har man besluttet at se loven
efter i sømmene. Derfor sætter fungerende sundhedsminister Pia Olsen
Dyhr (SF) nu gang i et udredningsarbejde. Men tidligst i efteråret
begynder de politiske forhandlinger, og så lang tid kan Joshua Bryan
ikke vente.

Som amerikansk statsborger skal han indberette sin indkomst hjemme i
staterne. Hvis han ikke betaler skat i sit nye hjemland, skal han
sende 17 pct. af sin indkomst til USA for at være dækket af det
amerikanske velfærdssystem. Herhjemme betaler Joshua Bryan skat på
lige fod med andre danskere, dog under sit gamle navn og et kvindeligt
CPR-nummer, da han ifølge dansk lov ikke kan ændre sine data. Men
fordi han kun eksisterer under sin nye identitet i USA, har de
amerikanske myndigheder givet Joshua Bryan frist indtil juni måned til
at fremskaffe dokumentation på, at han betaler skat i Danmark. Ellers
skal han dobbeltbeskattes. Men den dokumentation kan han ikke få.
»Ifølge dansk lov er jeg stadig en kvinde, så jeg kan ikke få en
erklæring om, at jeg betaler skat under min nye identitet, selv om det
er det eneste, jeg nu er kendt som hjemme i USA. Skat i Danmark kan
godt se problemet, men der er ikke noget at gøre, siger de. Jeg falder
ned mellem to stole, for der er ikke præcedens for at rumme sådan en
som mig,« siger Joshua Bryan, der efterhånden er vred:
»Jeg vil bare have lov til at eksistere. Hele livet har jeg kæmpet for
at blive den, jeg er. Mine allermest personlige papirer siger, at jeg
er en mand, og stemmer overens med den måde, jeg ser ud på. Men når
jeg møder det offentlige Danmark eksempelvis hos lægen, så er jeg en
kvinde. Jeg skal igen og igen forklare, hvordan det hænger sammen. Jeg
føler mig udstillet og gjort til en freak.«

På høje tid med sanering
Det er på høje tid, at vi ser på transkønnede med nye øjne og
foretager en kritisk sanering af gældende procedurer, siger Christian
Graugaard, der er læge, seksualforsker ved Det Kongelige Bibliotek og
ekspert i kastrationslovgivning:
»Kastrationsloven er fra 1929 og er udformet i et helt andet
seksualmoralsk klima. Dengang mente man, at kønnet sad i
kønskirtlerne, og at kønsskifte nødvendigvis måtte omfatte »hele
pakken« – herunder kastration. Men tiderne har ændret sig, og
forholdet til kønnet er heldigvis blevet langt mere nuanceret, og vi
er omgivet af lande, der har et langt mere dynamisk syn på køn og
transkønnede.« 

The Most Painful Part of Transitioning: Mark

The following text is me speaking with my walls down.  Any other time I will probably insult and slam Mark as usual ;)

Choosing myself and my happiness was one of the hardest decisions I made in life.   Before I transitioned, I had a family and a great love.  Afterwards, I was filled with guilt from breaking up my family and hurting my best friend.  I’m now married to an amazing woman and we patched together a family of our own, but the guilt remains.  A very painful guilt that is inescapable.

Mark and I have known of each other since we were 10 years old.  We became inseparable best friends around the time we were 15 years old.  While most kids went off to college, Mark and I stayed behind and fell deeper and deeper into the rabbit’s hole.   Mark and I were kids growing up who didn’t believe we could have a family or be happy. We had a deep sense of being unlovable to the outside world from the way we were raised. His father tried to scare the gay out of him with the Bible and my mother did her own mind fuck on me with God.   There was a lot of healing in the first years of being together because it was our first taste at unconditional love.  Or at least it felt like unconditional love at the time.

As parents, we were two misfits, struggling to figure out how to raise kids, while trying to grow up ourselves.  We may not have been able to give them the family you see on TV shows, but we had an endless supply of love.  We were super protective of our family too.  I remember being disowned by my parents over a fight about letting my middle son play with ‘girl’ toys.   It was my mother’s way of taking a jab at me for being transgender and she desperately wanted to kill that side of me.  Mark’s father literally didn’t speak to us whenever he was displeased, even going so far as to ignore his grandchildren as they ran up to hug him.  I guess in the beginning, we protected each other from our families.

All through the ups and downs, there was a faint heart beat of my dreams trying to live.   I was doing a very good job of trying to ignore it, but like anyone else who lives an unauthentic life will tell you, it will come back to bite you in the ass.  I guess in the end,  I decided that instead of playing life, I’d rather live it as me.

Here is where the love we shared starts falling apart.  Mark and I never really craved each other romantically, but survived on our ‘slut’ genes, hence 3 kids, lol.   I am a hetero male, so I adore women and am weak to them and Mark vice-versa, but I would have easily given up sex to spend the rest of my life with Mark.

Ironically, gay Mark wanted me not to change, which was like a slap in the face.  I’m not so sure if he wanted me to stay the same, or if it was the fact that he didn’t want to give up playing married family man.   To this day,  I think he carries such a deep sense of shame about being gay, that he doesn’t allow himself to have a family.

It came down to me picking me or my family.  It wasn’t easy.  While going back and forth in my head, I watched the movie Billy Elliot, which drove me to tears. Sometimes when you really love something, you have to set it free.  At least, that’s what I sold myself on.  

I had this picture in my head where Mark and I could still be best friends and we’d still be a family.  That’s far from the truth.  Mark moved away from Kansas to Seattle and I moved to Copenhagen.  Our kids paid the ultimate price.   They now have a family here, but there will always be something missing.  Every family holiday and event is haunted by him.  My guilt will never let go of me.  

Through all the changes in my life, my love for Mark will never change.  It served as my gravity when my life spun out of control.   It also served as the chains that kept me from a life I was destined to live.   Til this day, I have trouble settling in to life in Denmark.  I can’t really do that when half my heart lives on the other side of the world.  

Day 40: Raising Awareness of Trans Rights in Denmark

Astrid Krag Disappoints with Political Answer

Today my wife got a response to her open letter to the health minister, Astrid Krag.  It went like this:

“Blah blah blah, irreversible surgery.  Blah blah blah, sex clinic.  Blah blah blah, health board expertise…. blah blah.”

She didn’t respond to anything from my wife’s letter.  Just a BUNCH of non-answers.  Very disappointed in her.  When you present a health minister with medical facts and they ignore it, it’s never a good thing.   She has no idea how fucked up the sex clinic is.  I’m sure she would feel different if her kids had to go to the sex clinic.  I’m sure she wouldn’t appreciate how the sex clinic makes you take off your clothes as part of their ‘treatment’.

I predict that when everything comes out about the sex clinic and when trans folk from Denmark are less scared of the consequences of speaking out, that the sex clinic will be shut down permanently.

Svar fra Socialdemokratiet pt. II - jeg skruer bissen på…

sundhedsstyrelsen:

Well, well, well…I dag fik jeg dette svar fra Sophie Hæstorp Andersen (S):

“Jeg har fuld forståelse for den svære situation, som I står i, og at den absolut ikke bliver gjort nemmere af bureaukratiske regler. Som I ganske rigtigt påpeger skal vores lovgivning selvfølgelig være udformet, så den hjælper transkønnede og deres pårørende mest muligt og på den mest hensigtsmæssige måde.

Read More

Svar fra det Radikale Venstre

sundhedsstyrelsen:

Har her til morgen fået svar på min henvendelse fra det Radikale Venstres sundhedsordfører Camilla Hersom.

Hun vil bede Astrid Krag om en redegørelse for, hvad planerne er for transkønnede i sundhedsssystemet.

Mange tak for det, Camilla :-)

For Astrid Krag About Transgender Rights in Denmark - Til Astrid Krag om transkønnedes rettigheder i Danmark

Day 12: Signed the Petition and I quit smoking

Day 9: Stupid Danish Doctors can Kiss my Tranny A$$

Day 9 of trying to raise awareness of transgendered peeps rights in Denmark. I had to deal with an ignorant ass doctor today, grrrrr. I just want to freaking be recognized as me so I can stop having half ass medical care.